Søg i denne blog

tirsdag den 7. september 2010

Tirsdag d. 7. sep. 2010; kl. 17:54 af trfi / ritzau for TV 2 Nyhederne (opd. d. 7/9 2010; 17:54)
Når elever forlader folkeskolen, læser en ud af seks så dårligt, at de får svært ved at gennemføre en ungdomsud­dannelse.
"Deres læsning er langsom og usammen­hængende. Derfor kræver det en stor indsats fra dem selv, hvis de skal lære det, der bliver forventet på en ungdomsuddannelse," siger Jan Mejding, forsker ved center for Grundskoleforsk­ning.
Regeringen har givet et såkaldt læse­løfte om, at børn i fremtiden skal kunne læse sikkert inden 3. klasse.
Nødvendigt at se på de ældre eleverLæseløftet betyder også, at ingen elever forlader folkeskolen uden at kunne læse ordentligt.
Gennem de senere år har der især været fokus på de yngste elevers læseevner. Men selv om de yngste er blevet bedre til at læse, er der stadig lige så mange, som læser dårligt, når de forlader folkeskolen.
"Det er nødvendigt, at vi også kigger på de ældre elever. De skal have nogle succesoplevelser, så de får lyst til at læse og får en fornemmelse af, at de er gode," siger Klare Korsgaard, leder af Nationalt Videncenter for Læsning.
Torsdag markerer Unesco verden over læsningens dag, hvor de sætter fokus på analfabeter - folk som ikke er i stand til at læse og skrive. I Danmark drejer det sig om cirka en procent af befolkningen, men på verdensplan falder 800 millioner mennesker inden for den gruppe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar