Der er stor forskel på, hvor godt forskellige typer elever klarer sig i skolen. Drenge, specialundervisningselever og tosprogede fra ikke vestlige lande taber terræn på samtlige fronter. Det viser en rapport baseret på svar fra 24.663 skoleelever.
I går blev danske skoleledere præsenteret for den norske professor Thomas Nordahls resultater i rapporten "Uligheder og variationer", som bygger på data fra 122 danske skoler, der arbejder med LP-modellen. I den tegner han et portræt af en folkeskole, hvor skellet mellem forskellige slags elever kaster mørke skygger på lærredet. For ifølge rapporten er den danske skole bedre tilpasset nogle elevgrupper end andre.
På samtlige punkter
De elever, der falder ved siden af, er drengene, specialeleverne og de tosprogede fra ikke-vestlige lande. På samtlige punkter i undersøgelsen scorer de lavere end andre elevgrupper. Det vil sige på deres sociale kompetencer, skolefaglige præstationer, karakterer og motivation.
"Der er ingen grund til at tro, at individuelle forudsætninger eller social og kulturel baggrund kan forklare disse store forskelle", står der i rapporten. I stedet peger den på, at når nogle elever klarer sig systematisk dårligere end andre, hænger det sammen med, hvad der foregår i de danske klasseværelser, og at læreren har afgørende betydning for både elevernes skolefaglige læring, deres sociale udvikling samt motivation og arbejdsindsats. Ifølge Thomas Nordahl er der tre faktorer, der spiller ind, når det drejer sig om elevernes læringsudbytte. Struktur i undervisningen. Relationen mellem elev og lærer. Og klasseledelse.
Skolen er indrettet til pigerne
"Folkeskolen klarer ikke sin opgave med at inkludere særlig godt", siger Claus Hjortdal, efter han i dag er blevet præsenteret for rapportens indhold. Claus Hjortdal er næstformand i Danske Skoleledere, og han mener, skolen i dag er indrettet til pigerne, og at drengene derved forsømmes.
"Vi har i høj grad gennem mange år manglet at se på, hvilken læring der kommer ud af den undervisning, eleverne får", siger han. Han mener, der er brug for at analysere ordentligt i dybden, for først derefter at skride til handling.
onsdag den 13. oktober 2010
tirsdag den 7. september 2010
Tirsdag d. 7. sep. 2010; kl. 17:54 af trfi / ritzau for TV 2 Nyhederne (opd. d. 7/9 2010; 17:54)
Når elever forlader folkeskolen, læser en ud af seks så dårligt, at de får svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.
"Deres læsning er langsom og usammenhængende. Derfor kræver det en stor indsats fra dem selv, hvis de skal lære det, der bliver forventet på en ungdomsuddannelse," siger Jan Mejding, forsker ved center for Grundskoleforskning.
Regeringen har givet et såkaldt læseløfte om, at børn i fremtiden skal kunne læse sikkert inden 3. klasse.
Nødvendigt at se på de ældre eleverLæseløftet betyder også, at ingen elever forlader folkeskolen uden at kunne læse ordentligt.
Gennem de senere år har der især været fokus på de yngste elevers læseevner. Men selv om de yngste er blevet bedre til at læse, er der stadig lige så mange, som læser dårligt, når de forlader folkeskolen.
"Det er nødvendigt, at vi også kigger på de ældre elever. De skal have nogle succesoplevelser, så de får lyst til at læse og får en fornemmelse af, at de er gode," siger Klare Korsgaard, leder af Nationalt Videncenter for Læsning.
Torsdag markerer Unesco verden over læsningens dag, hvor de sætter fokus på analfabeter - folk som ikke er i stand til at læse og skrive. I Danmark drejer det sig om cirka en procent af befolkningen, men på verdensplan falder 800 millioner mennesker inden for den gruppe.
Når elever forlader folkeskolen, læser en ud af seks så dårligt, at de får svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse.
"Deres læsning er langsom og usammenhængende. Derfor kræver det en stor indsats fra dem selv, hvis de skal lære det, der bliver forventet på en ungdomsuddannelse," siger Jan Mejding, forsker ved center for Grundskoleforskning.
Regeringen har givet et såkaldt læseløfte om, at børn i fremtiden skal kunne læse sikkert inden 3. klasse.
Nødvendigt at se på de ældre eleverLæseløftet betyder også, at ingen elever forlader folkeskolen uden at kunne læse ordentligt.
Gennem de senere år har der især været fokus på de yngste elevers læseevner. Men selv om de yngste er blevet bedre til at læse, er der stadig lige så mange, som læser dårligt, når de forlader folkeskolen.
"Det er nødvendigt, at vi også kigger på de ældre elever. De skal have nogle succesoplevelser, så de får lyst til at læse og får en fornemmelse af, at de er gode," siger Klare Korsgaard, leder af Nationalt Videncenter for Læsning.
Torsdag markerer Unesco verden over læsningens dag, hvor de sætter fokus på analfabeter - folk som ikke er i stand til at læse og skrive. I Danmark drejer det sig om cirka en procent af befolkningen, men på verdensplan falder 800 millioner mennesker inden for den gruppe.
- Vi vil arbejde med at læse og forstå lettere, indholdsmæssigt alderssvarende tekster inden for forskellige genrer og fagområder.
Ordforrådet udvikles i dialog og samarbejde. - Ny viden bygger på kendt viden.
Vi vil give eleverne nogle værktøjer til at læse med forståelse, en aktiv læse indstilling,
Så eleverne erfarer, at læsning er en meningssøgende, aktiv proces:
-hente information ud af teksten.
-overvåge egen forståelse.
-reflektere over det læste.
- have fokus på at undres.
- bruge hele den sproglige kompetence
For at øge læseforståelsen, skal der arbejdes med
Ordforrådet, genrekendskab, forkundskaber, sprogforståelse,
Med Smartboard og computere kan vi hente verden ind i klasseværelset.
Vi kan ”genkalde” og tale om, hvad vi oplevede på besøg.
Abonner på:
Opslag (Atom)